Slankemiddel

Moderat overvægt og svær overvægt eller fedme er en overophobning af kroppens naturlige fedtdepoter, der kan skade helbredet ved at øge risikoen for en række følgesygdomme. Bariatri er et nyt ord, der er indført i medicinsk terminologi. Det er ikke negativt ladet som fedme. Adipøs er et tillægsord, der enten betyder "overvægtig" eller "relateret til fedt", fx adipøst væv. Adipositas betyder i den forbindelse "fedme".

Den globale overvægt er fordoblet fra 1980 til 2015 - stadig stigende, og på verdensplan var der i 2015 mere end 1,9 milliard overvægtige mennesker, hvoraf 0,6 milliard er decideret fede. Overvægt er udbredt i de fleste lande i verden, ikke kun i-lande, men også mange udviklingslande.

På trods af at man har fundet, at mere end halvtreds gener har betydning for udviklingen af fedme, mangler forskerne at komme med en god forklaring på den om sig gribende fedme, ofte omtalt som fedmeepidemien.

Overvægt findes hos både mennesker og husdyr, men er nødvendig hos vilde dyr, der går i hi. Overvægt betragtes som en sygdom eller en sygelig tilstand, såfremt den er udtalt i en grad at den øger risikoen for følgesygdomme. Følgesygdomme er hjertekarsygdomme, type 2-sukkersyge, leddegigt, søvnapnø og mange former for kræft. Verdenssundhedsorganisationen har erklæret fedme for en global epidemi.

Slankekure er en almindelig måde at nedbringe overvægt. Skal en slankekur virke, skal den bevirke at energiindtaget er lavere end energiforbruget: den kan enten øge energiforbruget fx ved motion eller mindske energiindtaget ved at optage færre kalorier. Det er en almindelig misforståelse at fedt feder særligt; det er det samlede kalorieindtag, der bestemmer vægtforøgelsen. Dog indeholder fedt mest energi pr. vægtenhed, men typisk er den indtagede mængde kulhydrater (som ris og pasta) langt større. Visse slankekure som Atkins-kuren og palæodiæt fokuserer på at nedsætte indtaget af kulhydrater kraftigt. Da kulhydrater binder tre dele vand per del kulhydrat, vil en nedsættelse af kulhydratindtaget bevirke et hurtigt vægttab (dage til uger) i form af mindre vand i kroppen. Denne effekt forstærkes ved, at kroppens kulhydratdepoter tømmes. Et menneske har mellem 200 og 800 gram kulhydrat lagret i kroppen. Samlet set kan et vægttab på 3 - 5 kg ses kort efter påbegyndelsen af en slankekur, hvor kulhydratindtaget begrænses. Det hurtige vægttab går derefter i stå. Vægttabet vil således i starten være en blanding af kulhydrater og vand, og altså ikke udtryk for et tab af fedtvæv. Når slankekuren ophører, vil kroppen genopbygge vand- og kulhydratlageret og vægten vil stige svarende til det tabte. Dette kan være en medvirkende årsag til, at mange mennesker oplever, at "tage på igen" efter endt slankekur. En kraftig begrænsning af kulhydratindtaget kan have bivirkninger.